Riffel

Riffel

Hello world

Riffelskydning i BJF 



Ballerup Jagtforening tilbyder gode og fleksible træningsmuligheder for både nye og erfarne skytter. Vi råder over vores egen indendørs 15 meter bane til salonriffel og har samtidig adgang til Ballerup Skytteforenings 100 og 200 meter baner i Råmosen. Banerne har indendørs skydepladser, så du nemt kan træne året rundt. Skydningen på 100/200 meter foregår i samarbejde med Balskyt – Ballerup Skytteforening, hvor vi deler skydetiderne.


Råmosen riffelskydning


Kære alle.

Følgende datoer i januar, februar og marts, er der åbent for indskydning/ træning i Råmosen.

Lørdag d.24/1, torsdag d. 29/1,

Lørdag d.7/2(aflyst), torsdag d.12/2(aflyst),

lørdag d.21/2(aflyst), torsdag d.26/2, lørdag d.7/3,

torsdag d.12/3, lørdag d.21/3, og torsdag d.26/3.

Lørdag indskrivning mellem kl.10-11.30.

Torsdag indskrivning mellem kl.16-17.30.

Pris for medlemmer kr.50,-

Pris for ikke medlemmer kr.70,-

Vh Ole



Der skydes så længe miljøtilladelsen tillader og der er indskrevne gæster. Bemærk at riffelbanen har en kaliberbegrænsning på maks 8mm.

Salonriffel

Skydning på salonriffelbanen på Ballerup

Jagtforenings egen bane i foreningshuset på Engagergård. Der skydes på

banen imellem 19.00 – 21.00. Efter behov og aftale.


Skydning med salonriffel er en god måde at træne aftræk på. Betaling sker på banen.


Naturligvis er den mindre kaliber god til regulering af mindre fugle. Derfor er det en god ide at træne inden en regulering. Derforuden er salonriffel god til at træne aftræk idet samme teknik bruges til riflerne med de større kalibre – og så en prisen pr. skud en hel del mindre.


Er der særlige behov for at åbne en dag for eksempel i forbindelse med et arrangement for en jagtforening, jagtselskab eller konsortie, så kontakt os på riffel@bjf.dk og lad os se om vi kan finde en dag til dit arrangement.

Riffelprøven i Råmose


Riffelprøve i Råmosen lørdag den 9 august 2025 var en stor succes. Ud af 66 aspiranter var der 59 der bestod. Vi siger tak for nogle hyggelige timer sammen. 

Kontakt

Ved spørgsmål eller behov for yderligere information, kontakt venligst udvalget.


Udvalgsformand: Ole Stampe


Kontakt os på mail: riffel@bjf.dk